Viden

Næsten hver 20. kommentar (4,5 pct.), der står tilbage i den offentlige debat på politikeres og mediers Facebooksider, er et sprogligt angreb. Hver 20. kommentar lyder måske ikke af meget, men det er svært at forestille sig andre ‘samtale-’, debat- og deltagelsesformater, hvor hvert 20. indspark er et angreb. Andelen af angreb er uændret siden 2019. Debatten på politikernes sider er den hårdeste (6,2 pct. angreb) efterfulgt af debatten på mediernes sider (4,2 pct. angreb).

Hvis vi tæller debatten i de offentlige Facebookgrupper med, falder den gennemsnitlige andel af angreb til 2,5 pct., fordi tonen i de borgerdrevne Facebookgrupper er markant bedre (1 pct. angreb). Samtidig er debatten i de 5.672 borgerdrevne Facebookgrupper med offentlig debat nu markant større end debatten på mediernes og politikernes sider.

Angrebene fordeler sig nogenlunde ligeligt i de to underkategorier anstødelige og hadefulde angreb. Ud af de 3,2 mio. angrebskommentarer er 1,52 mio. hadefulde og 1,64 mio. anstødelige. Hadefulde angreb er defineret ved at være baseret på beskyttede karakteristika, såsom etnicitet, køn, alder, social klasse, seksualitet, religion og funktionsvariationer.

Størstedelen (35 pct.) af alle de hadefulde angreb er baseret på ‘etnicitet og nationalitet’. På andenpladsen kommer ‘køn og kønsudtryk’ (22 pct.). På tredjepladsen ‘funktionsvariationer’ (21 pct.).

Det er langt overvejende personer fra Mellemøsten, der omtales hadefuldt. 84 pct. af alt had baseret på etnicitet og nationalitet er rettet mod personer fra Mellemøsten.

Kvinder er mere udsat for had end mænd. Fordelingen inden for kønsbaseret had er 73 pct. mod kvinder og 27 pct. mod mænd. Kønsminoriteter modtager 5 pct. af det kønsbaserede had.

15 pct. af hadet er baseret på religiøs overbevisning. Langt det meste er rettet mod muslimer (92 pct.). På andenpladsen kommer jøder med 6 pct.

Hvem står bag angrebene? 68 pct. af angrebene er skrevet af profiler med mandligt fornavn, 32 pct. med kvindeligt fornavn. Vi estimerer, at personer over 40 år står for knap 80 pct. af angrebene.

0,2 pct. af brugerne står for 30 pct. af angrebene i vores stikprøve fra de offentlige Facebookgrupper. Det lader med andre ord til, at en lille hårdkogt kerne står for en uforholdsmæssig stor andel af angrebene. 1,5 pct. af brugerne i vores stikprøve står for 100 pct. af angrebene.

Vi har også opgjort, hvordan angreb korrelerer med 4.000 emneord fordelt på 94 emner. De emner, der korrelerer med den største andel angreb, er særligt psykiske og kognitive funktionsvariationer, muslimer/islam, kvinder, dansk politisk venstrefløj, diskrimination, sikkerhed og terror, fængsler, afrodanskere og personer fra Afrika og internationale politiske bevægelser.

Hvis vi kigger på udviklingen inden for de forskellige emner, er det særligt debatterne om corona, kønsminoriteter, ligestillingspolitik, sundhed og sygdomme samt internationale konflikter, der er blevet mere angrebstunge i perioden. For debatten om ligestilling, kønsminoriteter og internationale konflikter er debatten både blevet markant hårdere og markant større mellem 2021 og 2024.

På toppen af listen over hvilke medier, der efterlader flest angreb i kommentarsporene, ser vi både niche- og fløjmedier og store, veletablerede medier. Medier med fokus på kriminalitet og efterlysninger topper. Det samme gør medier, der har en konfrontatorisk og kritisk tilgang som deres udgangspunkt.

Angreb smitter. Hvis et opslag på en medieside indeholder et angreb, kommer der 300 pct. flere angreb i kommentarsporet. På politikernes sider er det 660 pct. mere sandsynligt, at et angreb i et opslag afstedkommer angreb i kommentarsporene. Angreb smitter også fra kommentar til svar — du har mere end dobbelt så stor sandsynlighed for at få et angreb igen.

Der er stadig en sammenhæng mellem, hvor angrebstungt et kommentarspor er, og hvor mange interaktioner et opslag får. Et medieopslag med flere angrebskommentarer end gennemsnittet har 2,4 gange flere interaktioner. Et politiker- eller partiopslag har 3,6 gange flere interaktioner.

Analysen peger på, at forskellige brugere vil have meget forskellige oplevelser med at deltage i den offentlige debat på Facebook. Denne skævhed omtaler vi som den “angrebsmæssige chillfaktor”. Vi frygter, at den skæve fordeling af angreb kan have indflydelse på den demokratiske deltagelse fra de mest ramte grupper.